tirsdag

Når tiden til hjemmebag er knap...

I dag fik jeg besøg af mine to skønne veninder. Da aftalen om at de skulle komme på besøg var spontan og min dag i dag knap, besluttede jeg mig for at give mig i kast med nogle koldhævede boller.
Så -  I går aftes klokken 23.00 begyndte jeg at bage. Heldigvis er fordelen ved denne slags boller, at dejen ikke skal æltes til en fast dej, men blot kastes sammen! Dejen smed jeg i køleskabet og fik her til morgen nogle skønne og yders luftige (nogenlunde sunde) boller ud af ovnen.
Synes derfor, at jeg vil dele opskriften med jer:

(19. stk.) 

Ingredienser 

  • 10 dl. koldt vand
  • 50 gr. gær
  • 2 spsk. groft salt
  • 2 spsk. honning
  • 400 gr. grahamsmel (andre grove mel-sorter kan også bruges)
  • 800 gr. hvedemel
  • 150 gr. knækkede hvedekerner (andre kerner kan også bruges)
  • Tilføj evt. revet gullerod, squash, rødbede eller lign.

Fremgangsmåde:
  1. Hæld vandet i en stor skål
  2. Tilsæt gær (opløses det i vandet)
  3. Tilsæt salt og honning.
  4. Rør derefter grahamsmel og kerner i vandet 
  5. Dernæst hvedemel
  6. Rør i dejen til den er sammenhængende.
  7. Dæk dejen til med et viskestykke, og stil den i køleskabet til næste morgen
  8. Sæt ovnen på 225 grader.
  9. Form dejen i klatter med en ske og placer dem på en bageplade
  10. Bag bollerne i ca. 20 minutter (jeg plejer at banke på bunden af bollerne - lyder de hule, er de færdige)
Velbekomme...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar