tirsdag

En lille smule påskeferie...

Så er påsken forbi, og hverdagen igang...
Jeg har virkelig nydt at holde ferie.
Selvom jeg ikke havde nogle planer inden ferien blev skudt igang er det alligevel lykkedes mig at "drage ud" hver eneste dag.
Jeg har besøgt venner og veninder, været til babyshower, besøgt et væld af kunstmuseer, shoppet både smukt og brugt, syslet med kreative projekter og forberedt mig på de kommende undervisningstimer.



Formgivning - en ud af mange tiltag til et arbejde med formen.


Gamle sættesbogstaver - skal bruges i historieundervisningen under emnet "opfindelser og nyskabelser"
Faldt over disse bogstaver på et loppemarked, og tænkte straks at de kunne give undervisningen et ekstra pift end blot at vise eleverne billeder. Bogstaverne er nøje valgt og danner tilsammen 'Gutenberg', der er navnet på opfinderen af de udskiftelige bogstaver.




Armbånd lavet af Zpaghetti



For nogle uger siden besluttede jeg mig for at lære at hækle. Jeg har lavet mange små ting, hvor jeg udelukkende har brugt Zpaghetti. Nu har jeg flottet mig og købt lækkert garn, der forhåbentlig bliver hæklet sammen til en sleeve til min iPad.... fortsættelse følger.



Lucky Loppe - en stor sovsekande og en lillebitte "tallerken" til min farmors stel!

Og Wupti - det var den påske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar