tirsdag

Når tiden til hjemmebag er knap...

I dag fik jeg besøg af mine to skønne veninder. Da aftalen om at de skulle komme på besøg var spontan og min dag i dag knap, besluttede jeg mig for at give mig i kast med nogle koldhævede boller.
Så -  I går aftes klokken 23.00 begyndte jeg at bage. Heldigvis er fordelen ved denne slags boller, at dejen ikke skal æltes til en fast dej, men blot kastes sammen! Dejen smed jeg i køleskabet og fik her til morgen nogle skønne og yders luftige (nogenlunde sunde) boller ud af ovnen.
Synes derfor, at jeg vil dele opskriften med jer:

(19. stk.) 

Ingredienser 

  • 10 dl. koldt vand
  • 50 gr. gær
  • 2 spsk. groft salt
  • 2 spsk. honning
  • 400 gr. grahamsmel (andre grove mel-sorter kan også bruges)
  • 800 gr. hvedemel
  • 150 gr. knækkede hvedekerner (andre kerner kan også bruges)
  • Tilføj evt. revet gullerod, squash, rødbede eller lign.

Fremgangsmåde:
  1. Hæld vandet i en stor skål
  2. Tilsæt gær (opløses det i vandet)
  3. Tilsæt salt og honning.
  4. Rør derefter grahamsmel og kerner i vandet 
  5. Dernæst hvedemel
  6. Rør i dejen til den er sammenhængende.
  7. Dæk dejen til med et viskestykke, og stil den i køleskabet til næste morgen
  8. Sæt ovnen på 225 grader.
  9. Form dejen i klatter med en ske og placer dem på en bageplade
  10. Bag bollerne i ca. 20 minutter (jeg plejer at banke på bunden af bollerne - lyder de hule, er de færdige)
Velbekomme...



søndag

One Man's Trash Another Man's Tresure

Min kærestes moster er så sød at tænke på mig, når hun rydder ud i sine sager. 
Da hun ved, at jeg har en hang til retro-sager, har hun foræret mig følgende. 



En skøn, super vedligeholdt, gammel flowerpot i orange - Da den originale ledning var for kort, har jeg erstattet den med en gennemsigtig. Dette var et billigere og lige så flot alternativ (efter min mening)

Et bundt retro bøjler i plastik

onsdag

Pre-loved

Som Sløjd, Billedkunst og Håndarbejdslærer elsker jeg udtrykket Pre-loved, som i alt sin enkelthed går ud på, at forvandle noget gammel til noget nyt - at Re-designe!
Mit indlæg i dag handler om, at lave en knagerække ud af gamle skoforme. 
Skoforme kan være ret dyre, afhængig af deres alder og udseende. Jeg har fundet et par på nettet og resten på div. loppemarkeder, hvor prisen blev forhandlet ned. Standen af skoformen er ikke afgørende. Den skal blot være af træ.
Følg med i min proces...


Læg skoformene op på række, og afgør størrelsen på monteringsbrættet
Sav brættet (i dette tilfælde en mdf plade) ud i den ønskede størrelse, grund og mal det










Puds skoformene med sandpapir og grund dem derefter
 

Mal i den ønskede farve

Find en hård jernplade og klip nogle 'rør holdere ud', så de passer henover formens tyndeste punkt.

Monter hele molevitten på pladen og tadaa - Den er færdig 

tirsdag

Tigers hemmelige skatte

Som stor fan af farverige og finurlige sager besøger jeg ofte butikken Tiger.
(som btw fornylig har åbnet en ny stor butik på strøget i Århus) 
Butikken er altid god til små impulskøb, der kan pifte lejligheden op.
Det seneste jeg er kommet hjem med er:
To magnetiske ark med små bogstaver - lige til fryseren! (20 kr)
Indtil videre har jeg ladet et ark forblive hel, men jeg er sikker på, at vi får lavet nogle sjove statements med magneterne med tiden...



mandag

Pop-up shop

Sikke et fedt koncept!
Black lily, der huser lokaler på Trøjborg vej 40 (Århus), har i denne uge åbnet en pop-up shop!

Åbningstiderne i perioden lyder således 
torsdag 22/9 – fredag 30/9
Mandag-torsdag 9-16.30
Fredag 9-15

Skynd jer af sted. Du kan gøre dig adskillige gode scoops. Der kan erhverves lækre lædertasker, sko, punge, bælter, tørklæder og strik. Shoppen sælger hovedsageligt restpartier og kollektionsprøver men også aktuelle varer!

Jeg faldt i med begge ben, og erhvervede mig følgende:

Halstørklæde i strik = 200 kr.



Halstørklæde med frynser i silke = 150 kr.



Lille lædertaske = 200 kr.


 Halskæde af perler = 75 kr.



Alt sammen langt under halv pris.


lørdag

Theos Tronk 42

Som flittig cyklist i Århus by, (primært nord) har jeg bemærket, at der står; Theos Tronk 42, Theos42 eller blot 42 spraymalet på adskillige bygninger, lygtepæle og skilte. Hvad betyder denne tag, og hvad vil afsenderen sende et budskab?
Jeg har forsøgt at researche tag'en lidt, men kan ikke komme svaret nærmere.
Jeg ved at:
- Theos er det græske ord for Gud og
- 42 er svaret på det ultimative spørgsmål.
Men hvad betyder Tronk og hvad med sammensætningen af ordene?

Help wanted?