YAY - jeg fik lige hvad jeg ønskede mig i julegave!
Bæk - min bedre halvdel gav mig et maleri af kunstneren Basco Five.
Jeg var til Fernisering på Lunchmoney gallery helt tilbage i juni måned. Basco var galleriets første udstiller. Jeg købte ikke et billede v. ferniseringen. Da jeg vendte tilbage nogle uger senere, var der et lille rødt 'solgt' mærke ved stort set alle billederne - DOH!
HELDIGVIS er der åbnet en ny skøn butik/galleri/café i Mejlgade - TANK
Her kommer jeg ca. på hver løningsdag og tjekker deres sortiment ud. Sidst jeg var der opdagede jeg, at Basco var repræsenteret. Skyndte mig derfor hjem, og skrive ham på ønskeseddelen.
Da min kæreste stadig er studerende havde jeg ikke regnet med, at han ville flotte sig som han gjorde. Knægten havde været på posthuset, og havde her købt en stor kasse, så jeg ikke skulle opdage pakkens indhold. Og jeg anede intet.
Sikke en god overraskelse....
Jeg fik dette billede under navnet 'FACE ME'
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
søndag
fredag
Jul - The Alessi Style
I min lille lejlighed findes ikke meget julepynt. Jeg køber lidt hvert år og er således ved at opbygge en julekasse. Julekassen kom sent frem i år - nok mest fordi jeg havde glemt at den eksisterede. Nu er den heldigvis tømt. En af tingene jeg har liggende i kassen er denne glade "Christmas Cowboy" fra Alessi.
Alessi laver simpelthen de mest finurlige juleornamenter.
Da jeg i sin tid blev 25, fik jeg et gavekort til min yndlings butik x-akt. Selvom jeg fyldte år i marts var jeg helt klar over, at det var cowboyen, der skulle med mig hjem. Og - den stod vist også fremme helt til julen 2010.
Jeg vil have mere!!!!
se lige hvad de også har lavet...
Har netop bestilt denne
Alle figurerne kan købes her!
søndag
Juletræet med sin pynt Vol.#4
Rudolf the red-nosed reindeer - bare i en lidt mere stilren udgave...
Søstrene Grene sælger lige nu disse rensdyr til ophæng.
De fås i to størrelser. Mine er ca. fem cm. høje - Den anden størrelse er ca. otte cm høje.
Prisen er dejlig billig. 7,50 kr for den lille model.
Snoren medfølger, men jeg overvejer om jeg skal skifte den ud med noget mere farvestrålende?!?
torsdag
Juletræet med sin pynt Vol.#3 - Arkitetskolens julemarked!
Sidste søndag drog jeg ud af huset, selvom lørdagens julefrokost havde sat sine spor!
Det er jeg meget glad for idag, da Arkitektskolens julemarked var bedre end nogensinde før.
Jeg havde ikke den store pengepung med og måtte "nøjes" med at skrive mange ting på ønskesedlen.
Men - jeg fik lidt med hjem.
Nogle ophæng til juletræet
Og en halskæde!
lørdag
Årets første julefrokost!
I aften går det løs - nu starter alle de famøse julefrokoster for mit vedkommende...
Min kærestes kamerater holder årligt en ordentlig fest, hvor damerne også er inviteret.
Jeg var med for første gang sidste år og må sige, at de forstår at give den gas. I år er temaet 'sport' og vi er 6 stk, der kommer som basket-ball spillere....
Som ved hver julefrokost (næsten), skal vi også her spille pakkespil.
Jeg har besluttet mig for, at pakke disse ninja-stjerner ind, som en af pakkerne fra mig.
Både snor, perler og papir er købt i Tiger
Og så lige for kærestens skyld....
Alle gutterne skal hver medbringe en hjemmelavet snaps til julefrokosten. Esben har siden september måned arbejdet på denne 'Pilesnaps' - lavet på grene af pil....
I forgårs skulle prikken over i'et sættes. Han besluttede sig nemlig for at lave et mærkat til snapsen. Resultatet ses her.... SKÅL!
søndag
Stilrene stjerner
Var i fredags på besøg hos en kollega. Hun fortalte, at hun skulle lave julepynt med børnene i dag (søndag)
Hun bor rigtig flot og meget stilrent og var lidt bekymret for, om hun kunne overvinde sin 'stilrenhed' og hænge børnenes julepynt op.
Og - samtidig mente hun ikke, at hendes hænder var skabt til at kreere.
Som værtindegave havde jeg derfor lavet disse stjerner, for at vise hende, at julepynt sagtens kan være moderne og stilren. Købte strimlerne til stjernerne på kreativ messe i fredericia. Snoren er fiskesnørre!
Havde også lavet et par engle - dem glemte jeg at fotografere. Vent i spænding - jeg laver nemlig flere :)
Juletræet med sin pynt Vol.#2
Var lige et hurtig smut hjemme ved de gamle i weekenden. Her hentede jeg blandt andet min lille bitte kasse med juletræspynt. Pyntet er altsammen noget jeg har arvet fra min farmor og mormor. Min farmor lever endnu og er 99 år gammel. Noget af julepynten fra hende er således meget gammelt. Jeg er vild med særligt 3 juleklokker og 2 fugle, som jeg viser nedenunder. Min mormor skal derimod have æren for de skønne hæklede istapper.
onsdag
Engleværksted på 45 min. med 33 elever!
På skolen skal alle eleverne fra 0.-9. klasse i år pynte hovedbygningen med engle.
I år stod jeg for engleværkstedet i 5 klasse, der huser intet mindre end 33 elever.
Vi havde én lektion (=45 min.) til at færdiggøre vores engle. Jeg brainstormede voldsomt og kom frem til mange mulige engle-løsninger. Det endelig valg endte dog her:
En lille sød, meget nem og hurtig engel lavet af:
- To stykker ståltråd
- En masse små perler
- Et stykke stof (kan udskiftes med vat, papir, serviet, film eller sølvpapir)
- En træ-perle og
- En lille klump vat.
søndag
Juletræet med sin pynt Vol.#1
Så har jeg købt det føromtalte juletræ. Skrev tidligere, at jeg havde fundet et i plastik, men det viste sig at være helt ægte. Damen i butikken blev faktisk en smule fornærmet, da jeg fortalte hende om plastik tankerne. Nu står det i stuen og vil blive pyntet i takt med, at jeg får købt nyt pynt, og fundet gammelt frem.
Det første, der har fået plads på grenene er 4 akryl grandkogler (2 guld og 2 grønne). Koglerne fandt jeg på en shoppingtur i Illums bolighus. 4 stk - 100 kr.
onsdag
tirsdag
Hvor tidligt må jeg købe et juletræ - december??
I år vil jeg for første gang have et juletræ, og jeg har fundet det jeg skal have...
Sådan en kitsch plastik et af slagsen!
Så kan jeg bruge det igen og igen og igen og samtidig få besøg af min svigerinde, der er allergisk overfor gran. Det er ren win-win!
Den egentlige grund til, at jeg i år vil have et træ, er fordi jeg for første gang har noget at hænge på det. Jeg har arvet en masse fine kugler og andet tingel-tangel, både fra min farmor og mormor. Og senest har min svigermor strikket denne fine flagranke til mig...
(Opskriften på flagranken er fundet her)
Mit træ bliver altså en sammensmeltning af gammel og ny nostalgi - I can't wait.
Som digteren Henrik Norbrandt så sandt skriver:
Året har 16 måneder. November, december, Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august september, oktober, november, november, november, november!
Abonner på:
Opslag (Atom)








