søndag

Juletræet med sin pynt Vol.#4

Rudolf the red-nosed reindeer - bare i en lidt mere stilren udgave...




Søstrene Grene sælger lige nu disse rensdyr til ophæng.
De fås i to størrelser. Mine er ca. fem cm. høje - Den anden størrelse er ca. otte cm høje.
Prisen er dejlig billig. 7,50 kr for den lille model.
Snoren medfølger, men jeg overvejer om jeg skal skifte den ud med noget mere farvestrålende?!? 

torsdag

Juletræet med sin pynt Vol.#3 - Arkitetskolens julemarked!


Sidste søndag drog jeg ud af huset, selvom lørdagens julefrokost havde sat sine spor!
Det er jeg meget glad for idag, da Arkitektskolens julemarked var bedre end nogensinde før.

Jeg havde ikke den store pengepung med og måtte "nøjes" med at skrive mange ting på ønskesedlen.
Men - jeg fik lidt med hjem.

Nogle ophæng til juletræet


 Og en halskæde!

mandag

Lucky no. 1

Jeg vandt i sidste uge min allerførste giveaway - Hvor heldig har man lov til at være!
Denne stod endda på min ønskeseddel...

Præmien var en super flot og stilren Lyngby vase!


Jeg vandt give-away'wn hos Davids Engle
Her blogger Kate om skønne fund og retro lopper! Skynd dig at tjekke hendes blog ud, hvor du samtidig også kan gøre dig et lille kup.

lørdag

Årets første julefrokost!

I aften går det løs - nu starter alle de famøse julefrokoster for mit vedkommende...
Min kærestes kamerater holder årligt en ordentlig fest, hvor damerne også er inviteret.
Jeg var med for første gang sidste år og må sige, at de forstår at give den gas. I år er temaet 'sport' og vi er 6 stk, der kommer som basket-ball spillere....
Som ved hver julefrokost (næsten), skal vi også her spille pakkespil.
Jeg har besluttet mig for, at pakke disse ninja-stjerner ind, som en af pakkerne fra mig.

Både snor, perler og papir er købt i Tiger 


Og så lige for kærestens skyld....
Alle gutterne skal hver medbringe en hjemmelavet snaps til julefrokosten. Esben har siden september måned arbejdet på denne 'Pilesnaps' - lavet på grene af pil....
I forgårs skulle prikken over i'et sættes. Han besluttede sig nemlig for at lave et mærkat til snapsen. Resultatet ses her.... SKÅL! 




torsdag

Når veninderne producerer!

Flere af mine veninder har efterhånden fået børn, og mange har planerne om forøgelse på plads.
Jeg har endnu ingen børn, og heller ingen planer på plads.
Jeg fungerer derfor i stedet som 'hygge-tante'. Der er nemlig ingen tvivl om, at jeg synes de små er super nuttede og jeg elsker at lege!

2 af mine veninders børn (eller... den ene er ikke lige helt kommet til verden endnu), skal i år have en lille julegave af mig.

Jeg faldte over disse træ-dyr på krudtuglen og vildbassens hjemmeside... Dem kan jeg lide og er sikker på, at de også falder i drengenes smag.



beklager de matte billeder - mit kamera var løbet tør for batteri...

søndag

Stilrene stjerner

Var i fredags på besøg hos en kollega. Hun fortalte, at hun skulle lave julepynt med børnene i dag (søndag) 
Hun bor rigtig flot og meget stilrent og var lidt bekymret for, om hun kunne overvinde sin 'stilrenhed' og hænge børnenes julepynt op. 
Og - samtidig mente hun ikke, at hendes hænder var skabt til at kreere.

Som værtindegave havde jeg derfor lavet disse stjerner, for at vise hende, at julepynt sagtens kan være moderne og stilren. Købte strimlerne til stjernerne på kreativ messe i fredericia. Snoren er fiskesnørre!

Havde også lavet et par engle - dem glemte jeg at fotografere. Vent i spænding - jeg laver nemlig flere :)

Juletræet med sin pynt Vol.#2





Var lige et hurtig smut hjemme ved de gamle i weekenden. Her hentede jeg blandt andet min lille bitte kasse med juletræspynt. Pyntet er altsammen noget jeg har arvet fra min farmor og mormor. Min farmor lever endnu og er 99 år gammel. Noget af julepynten fra hende er således meget gammelt. Jeg er vild med særligt 3 juleklokker og 2 fugle, som jeg viser nedenunder. Min mormor skal derimod have æren for de skønne hæklede istapper.