tirsdag

Langt væk!

De morgener, hvor jeg ikke kan køre med min søde kollega, må jeg ty til de offentlige transportmidler. Klokken 06.09 om morgenen skal jeg med bussen til Silkeborg, og står klar v. stoppestedet i Århus.
Lige ved siden af stoppestedet ligger Suntours, som reklamerer med varme rejser langt væk. Puha da. Det er altså hårdt, at se på de skønne billeder, når regnen siler ned og solen ikke er fremme.
Jeg vil gerne laaaaaaangt væk.














Billederne er taget i regnvejr samt i morgenens mørke. Kvaliteten er derfor også herefter - beklager.

søndag

Weekend hygge - så det gjorde jeg...

Nogle gange, kan man slet ikke vente til det bliver weekend. Efter en hård arbejdsuge var denne weekend en af dem. Jeg trængte simpelthen til at slappe af, og lave det jeg havde allermest lyst til.
Fredag havde jeg lyst til at dase på sofaen - så det gjorde jeg.
Lørdag havde jeg lyst til at tage ned i byen og shoppe - så det gjorde jeg.
Lørdag aften havde jeg lyst til at invitere min kæreste på restaurant - så det gjorde jeg også.
På 'La Estancia' blev der bestilt en mega lækker hummersuppe og en god saftig steak.
Søndag morgen havde jeg lyst til pandekager - så dem lavede jeg.
Hmmm hvor det smagte godt. Allermest fordi min mor havde givet mig et glas hjemmelavet solbærsyltetøj.




lørdag

Weekendens MYdeal.dk

Kære kreative blog- og stofelskere...
På Mydeal.dk kan du i denne weekend købe et værdibevis og spare 50% ved  Stof of Stuff , som du garanterede stiftede bekendskab til på kreative dage i Fredericia i sidste weekend.
Tjek det ud HER

mandag

Ding Dong Dy(na)mo...

Jubiii - Så har jeg også fået fingrene i en af de gode gamle dymo'er
Denne juniormodel har jeg købt hos Techmaster  til det nette sum af 59,95 kr.

Det skønne ved juniormodellen er, at bogstaverne Æ,Ø og Å kan trykkes...
Dymo'en kommer med en sort rulle isat, men den får jeg sikkert hurtig brugt. Derfor har jeg købt 3 ekstra ruller.

torsdag

Dåsens indhold?!?

For længe, længe lææææænge siden købte jeg denne gamle forbindingskasse. Dåsen har siden dens anskaffelse fungeret som opbevaring af plaster.



Dåse nr. 2 købte jeg for kun 1x længe siden! Den fungerer som opbevaring af synåle. 


Nu har jeg så købt endnu en dåse - en ældre madkasse!
De andre bruges, som skrevet, til det de er beregnet til. Men - Jeg synes ikke, at denne dåse skal fragtes med på arbejde hver dag, med et kogt æg og en klapsammen som indhold.

Men hvad skal den så bruges til?
Måske mad-elastikker?
Hvad synes du?


søndag

Retro lopper


Weekendens Høst 
Mon gårsdagens loppemarked var årets sidste?




































  • Beautykasse i plast
  • Salatbestik m. teak hank
  • Sorte porcelænsskåle







En kage i lag = en lagkage!

Min veninde Caroline, har i efterårsferien startet en tradition med, at invitere gamle seminariefolk til frokost. Et sammenskudsgilde der, efter alle kunstens regler, formår at udspile maverne med gode retter.
Menuen bestod i år af følgende:
  • Kartoffel-porresuppe m. brød
  • Tunmusse
  • Hjemmelavet kyllingesalat m. enebærmarineret bacon og champignon
  • Rejetærte m. hytteost
  • Hjemmelavet kyllingeleverpostej m. hvidløgsristet champignon 
  • Krydderfrikadeller m. feta, oliven og hvidløg
  • Medisterpølse
  • Æbleflæsk
  • Æblekage og 
  • Lagkage
Sidste punkt stod undertegnede for - Lagkage!
Jeg må indrømme, at jeg aldrig rigtig har lavet sådan en før. Og - når jeg siger aldrig er det fordi, jeg ikke medregner den, hvor cremen er købt, bundene er købt og fyldet er hindbærmarmelade og bananskiver.

Min svigermor er storproducent af div. bær og det falder heldigvis af til min side...
Lige nu bugner fryseren med jordbær, og derfor var det et oplagt valg til indhold. 

Så jeg gik i gang...




500 gram jordbær hældes i en gryde sammen med 125 gram sukker og bringes i kog

 Efter 10 min på blusset sigtes det meste af væsken fra jordbærene, som blændes. (gem væsken!)
Husblas lægges i blød i 5 min og kommes derefter ned i den varme jordbærkompot, som derefter afkøles.






Imens laves kagecremen. Opskriften er fundet i god mad, let at lave.

  • 2 æg
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. majstivelse
  • 2,5 dl. mælk
  • korn fra en vaniliestang


Tadaa - cremen er færdig... Et husmodertrick lyder, at man skal strø sukker henover cremen, for at undgå skind.















Jordbærkompotten er nu afkølet og vendt i 2,5 dl. pisket fløde
Og - klasket på den nederste kagebund
Bundene er lavet i en springform.
  • 230 g mel
  • 100 g blød smør
  • 100 g mørk chokolade
  • 250 g sukker
  • 2 æg
  • 2 dl mælk
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 spsk. kakao



Og cremen på den næste...







Sidste bund/top lægges på kagen som stilles i køleskabet natten over.
Obs. på hver bund, har jeg smurt det jordbærsukkerlage på, som jeg sigdede fra, da jeg lavede kompotten. Dette gør bunden fugtig og lækker.
Kagepyntet forberedes også dagen før. Jeg fik Esben til at skrabe nogle hvide-chokolade-flager

Jeg har pyntet lagkagen med mørk kakaoglasur, hvide chokoladeflager og en MASSE flødeskum - it's all about the cream!